BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grib chancen for at blive afdelingsleder på vores skønne skole.
Da vores nuværende afdelingsleder for 5-9.kl har valgt at gå på pension efter lang tids tro tjeneste på Højby skole, så søger vi 2 relations-kompetente afdelingsledere med faglige forudsætninger, lyst, energi og personligt overskud til at arbejde på Højby Skole. Stillingen er delt mellem 50 % ledelsestid og 50% undervisning.
Hvem er vi?
Højby Skole er almen folkeskole i skønne Højby, Odsherred kommune.
Vi har et støt stigende elevantal, p.t. 320 dejlige børn og unge. Vi nyder stor opbakning fra elever, deres forældre og fra lokalsamfundet.
Vi er en dynamisk og traditionsrig arbejdsplads, hvor godt humør, udvikling, ansvar, høj arbejdsmoral, medindflydelse og god professionel kapital er nøgleord.
Beliggende i det skønne Odsherred, med kort afstand til både skov og strand, idrætshal og motionscenter. Togdrift fra Holbæk og bus lige uden for døren.
Vi har fantastiske udefaciliteter med skolehave, skaterbane, diverse bold/multibaner m.m.
Skoleudvikling i det nye skoleår
I Odsherred Kommune arbejder vi med Professionel kapital – styrkelse af folkeskolens arbejde med kerneopgaven i samarbejde med DLF. Derudover er der en kommunalt fokus på at styrke et sammenhængende, helhedsorienteret og forskningsforankret arbejde med såvel det talte som det skrevne sprog hos børn og unge i alderen 0-18 år.
På Højby Skole har vi derudover fokus på arbejdet som Unicef rettighedsskole samt teamkultur og en masse forskellige projekter.
Så er vi en skole hvor It og teknologiforståelse er en integreret del af alle elevers hverdag og som bliver brugt aktivt i vores undervisning. Vi har samarbejde med flere aktører bl.a. Aalborg universitet om programmering og udvikling af teknologiforståelse.
Vi ønsker, at du som vores kommende afdelingsleder
- Er uddannet lærer med et eller flere linjefag indenfor Dansk, Matematik og evt. madkundsskab, musik eller tysk
- Har en diplomuddannelse i ledelse eller er indstillet på at påbegynde en diplomuddannelse.
- Er positivt indstillet over for og har erfaring med at arbejde på tværs af faggrænser.
- Indgår naturligt i værdiskabende relationer med både elever, forældre, medarbejdere og ledelseskolleger.
- Er engageret, struktureret, ansvarlig og mødestabil.
- Brænder for at bidrage til en i forvejen fantastisk folkeskole.
- Er positiv, ambitiøs, nærværende, engageret, har et godt humør og aktivt kan bidrage til vores gode personalefællesskab.
- Har it-færdigheder som kan bringes i spil, i forhold til Teams, Google, Aula og brugen af digitale arbejdsredskaber såsom ipads m.m.
- Gerne erfaring fra udskolingen og kendskab til administrative systemer såsom tabulex TEA, TRIO m.fl.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse i Odsherred kommune indhentes børne- og straffeattest.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om skolen og om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Morten Nylander på morny@odsherred.dk eller på tlf: 29266369 og høre nærmere om stillingen og vores skole.
Du kan læse mere om skolen på hjemmesiden https://hoejbyskole-odsherred.aula.dk/
Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag den 10.12.2023. kl. 00:00. Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag d. 14.12.2023 fra kl. 14:00.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944923