Alsidig Virksomhedskonsulent til Jobsporet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Jobcenter Odsherred har vi stort fokus på den jobrettede indsats til kommunens ledige borgere, og vi investerer ekstra i beskæftigelsesindsatsen. Derfor har du nu mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og engageret hold, hvor vi har et særligt fokus på den jobrettede indsats og god koordineret service til virksomhederne.

Jobsporet i Jobcenter Odsherred søger en ny kollega, der har udpræget flair for den opsøgende virksomhedskontakt og det gode match mellem den ledige borger og virksomheden. Du skal arbejde tæt sammen med jobkonsulenter fra flere områder; kontanthjælp, integration og dagpenge, om at få ledige borgere i ordinær beskæftigelse, løntilskud eller praktik. Borgergruppen består både af borgere tæt på arbejdsmarkedet, men også af borgere længere fra, der kræver en håndholdt indsats for at opnå tættere og mere varig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Som opsøgende virksomhedskonsulent bliver du Jobcenter Odsherreds repræsentant i marken og skal sørge for et smidigt og professionelt samarbejde med de lokale virksomheder om at sikre arbejdskraft og forebygge langvarige ledighed for borgerne.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Matche og formidle jobåbninger til ledige borgere herunder ordinære timer, løntilskud, virksomheds- og hybridpraktikker
  • Bidrage til et fagligt udviklende arbejdsmiljø blandt dine kolleger
  • Agere som professionelt bindeled mellem jobcentret og virksomhederne
  • Deltage i motiverende borgersamtaler med viden om det lokale arbejdsmarked
  • Have et tæt og konstruktivt samarbejde med jobkonsulenterne
  • Registrering i diverse fagsystemer – Fasit og VITAS
  • At kunne arbejde med borgere længere væk fra det ordinære arbejdsmarked

Om dig
Det er helt essentielt at du er handlingsorienteret og målrettet. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal være optaget af det gode match mellem borger og virksomhed. Du skal forstå at arbejde i feltet mellem Jobcenter og det private erhvervsliv samt kunne trives med den administrative sagsbehandling, der er i opgaven.

Du motiveres af at skabe gode resultater, og du ved at du er en væsentlig drivkraft for at nå resultaterne. Du forstår at skabe en tillidsfuld og personlig kontakt til de virksomheder og borgere, du arbejder sammen med.

Vi forventer desuden, at du:

  • Gerne kendskab til vores lokalområde
  • Gode kommunikative evner for at opnå et godt samarbejde med virksomheder, borgere og relevante samarbejdspartnere
  • Har et kendskab til beskæftigelseslovgivningen
  • At du kan prioritere og strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • Har evne til at arbejde løsningsorienteret
  • Har lyst til at være en del af en arbejdsplads i løbende udvikling og forandring
  • Kan bidrage til et stærkt fagfællesskab i virksomhedsgruppen, der understøtter jobcentrets øvrige teams
  • Har et godt humør og et positivt, helhedsorienteret menneskesyn
  • Har kørekort

Om os:
I Center for Social og Arbejdsmarked er vi ambitiøse og arbejder ud fra et skarpt fokus på borgernes ressourcer samt understøtter borgeren i at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette samtidig med at det er vores vision at være en naturlig samarbejdspartner for de lokale virksomheder og at Jobcenter Odsherred skal levere en god virksomhedsservice.

Organisatorisk placering:
Du vil blive en del af Virksomhedsteamet i Jobsporet i Center for Social og Arbejdsmarked.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med mulighed for at du selv kan præge din arbejdsdag
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Storrumsmiljø med mulighed for tæt sparring med kolleger
  • Fleksibel arbejdstid tilpasset opgaverne
  • En arbejdsplads hvor vi vægter arbejdsmiljø højt
  • Et miljø, hvor både medarbejdere og ledelse ønsker at udvikle og forbedre vores faglige metoder

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området (HK).

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge og indgår i lokalaftalen om fleksibel arbejdstid. Det betyder bl.a., at vi har lukket for offentligheden om fredagen, mod øget tilgængelighed de øvrige 4 dage. Du vil med få undtagelser have mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid på ugens første fire dage, eller på 5 dage.

Ansøgning samt CV indsendes via det elektroniske link på kommunens hjemmeside.

Ansættelse pr. 1. september 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 05.07.2023.

Det er en del af Odsherred kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldigheden, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religion, etnisk oprindelse etc. til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/150417&linkref=111708&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844320

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet