BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at forme fremtidens Odsherred? Har du lyst til at være en central spiller i en kommune med en sund økonomi og store ambitioner? Vil du være med til at videreudvikle økonomistyringen i en mindre kommune? Så tilbyder vi gode udviklingsmuligheder og attraktive arbejdsvilkår i en kommune, der gerne går forrest.
Som økonomichef refererer du direkte til kommunaldirektøren. Du får en helt central placering som rådgiver og sparringspartner for borgmester og byråd i komplekse økonomiske spørgsmål. Og du får et meget tæt samarbejde med alle dele af den kommunale organisation, hvor du bl.a. vil skulle understøtte og rådgive direktion og øvrige centre (og institutioner) i forbindelse med tendenser og opgaver, der præger kommunens økonomi, samt understøtte en effektiv økonomistyring.
Du får det overordnede ledelsesansvar for Center for Økonomi, hvor du sammen med afdelingslederen varetager den daglige ledelse af afdelingen. Det er en velfungerende afdeling med ca. 20 medarbejdere. Du vil få en vigtig opgave med at styrke kommunens økonomistyring og understøtte en sikker, transparent og langtidsholdbar model for styring af kommunens økonomi, herunder at tilvejebringe de nødvendige værktøjer, sikre klarhed omkring roller og opgaver mv. Du vil få et stort råderum i en organisation med højt til loftet. Du skal bidrage til et åbent og tillidsfuldt samarbejde, og du indgår i kommunens chefgruppe, der udøver tværgående ledelse i forhold til den samlede organisation.
Lyder det som noget for dig, så læs den uddybende job- og personprofil, hvor du kan læse mere om jobbet og hvilke forventninger vi har til dig.
Odsherred Kommune samarbejder med Genitor i forbindelse med rekrutteringen. Stillingsopslag samt uddybende job- og personprofil kan læses i sin fulde længde på Genitors hjemmeside, som du finder her.
Stillingen søges via Genitors hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105351