Odsherred Kommune er på mange måder noget helt særligt. Hele Odsherred er som geografisk område udpeget til UNESCO Global Geopark på grund af istidslandskabets betydning for natur, kulturhistorie, kunst og gastronomi.
Odsherred er så central en del af den danske gourmetscene, at MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries 2025 blev afholdt i Anneberg Kulturpark – en kunstnerisk, kulturel og gastronomisk smeltedigel beliggende i Nykøbing Sjælland i smukke rammer med udsigt til fjord, mark og skov. To restauranter i Odsherred beholdt hver en af de eftertragtede stjerner, hvilket ingen anden landkommune kan præstere.
Odsherred er en kommune uden store byer, men er Danmarks ikke bare største, men suverænt største, sommerhuskommune med knap 25.000 sommerhuse. Det er ikke i kategorien udlejningspaladser, men familiesommerhuse, der er gået i arv igennem generationer. Ud over kommunens godt 32.000 indbyggere, er der derfor rigtig mange mennesker der har en tilknytning til vores skønne egn, og derfor er der et kulturelt liv, der langt overstiger kommunestørrelsen.
Du kommer til at beskæftige dig med nogle af de store reformer, der definerer udviklingen af det offentlige Danmark i disse år – sundheds-, ældre og beskæftigelsesreformerne. Du kommer ind i opstarten af et nyt byråd, der bl.a. har aftalt at sætte fokus på samarbejde og ro i det politiske arbejde oven på en turbulent periode. Du kommer til at samarbejde med to politiske udvalg – og to udvalgsformænd – der ønsker at bakke dig op – også i de svære processer. De ønsker at få både det sure og det søde op på bordet, så de politiske drøftelser og beslutninger har rod i den virkelige verden og ikke i drømme-scenarier. Og du får mulighed for at være en del af en ny topledelse med alle de spændende beslutninger, der skal træffes i den anledning.
Du ved, at en attraktiv arbejdsplads med trivsel og et godt arbejdsmiljø bidrager til både tiltrækning og tilknytning af ledere og medarbejdere, og du ved også at det ikke kommer af sig selv, men kræver din opmærksomhed. Derfor er du er en nærværende leder, som er undersøgende og nysgerrig på de ledere og medarbejdere, der løfter opgaverne. Og ikke mindst er du en tillidsvækkende og ordentlig person, der ejer evnen at gå i folk med træsko på, uanset deres ståsted.
Du har erfaring i at bedrive ledelse på (et eller flere af) velfærdsområderne, og du har en solid offentlig økonomiforståelse. Din fine fornemmelse for mulighederne – og begrænsningerne – i en dansk kommune har du sikkert erhvervet, fordi du har solid kommunal erfaring – fx fra en chef- eller direktørstilling.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos Jakob Lundgaard fra Lundgaard Konsulenterne, tlf. 40 33 24 14 og/eller direktør Ulla Gramstrup, tlf. 28 19 67 65 og/eller hos borgmester Hanne Pigonska, tlf. 40 83 73 58.
Odsherred Kommune samarbejder med Lundgaard Konsulenterne i forbindelse med rekrutteringen. Stillingsopslag samt uddybende job- og personprofil kan læses i sin fulde længde på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside, som du finder her.
Stillingen søges via Lundgaard Konsulenternes stillingsmodul. Ansøgningsfristen er den 23. februar 2026 kl. 8.30.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/996a973f-bd22-4347-a78f-4353bd3a6ede