Klima- og proceskoordinator
Vil du være med til at udvikle og gennemføre lokale klimaindsatser i Odsherred – særligt i regi af Grøn Trepart og EU-projektet LifeAct?
Vi har fået mulighed for at udvide klimateamet og søger en kollega med interesse og kompetencer inden for arealplanlægning og -omlægning, landbrug, grøn omstilling generelt, herunder facilitering og involvering samt projektudvikling og procesledelse.
Dine primære arbejdsområder bliver:
-
Grøn Trepart: facilitering og koordinering af processen i tæt samarbejde med kollegaer fra afdelingen.
-
Du bliver projektleder for vores deltagelse i det tværkommunale EU-projekt LifeACT, hvor du vil skulle arbejde inden for arbejdspakkerne 5, 8 og 9, der omhandler arealanvendelse, landbrug og fjordsamarbejde. Du kan læse mere om LifeACT her: https://life-act.eu/
Du bliver én ud af tre klimamedarbejdere med tilhørsforhold til vandteamet, som er en del af afdelingen for Natur og Miljø. Vi har generelt et fælles fokus og en helhedsorienteret tilgang til vores opgaver – kort sagt er vi alle en del af holdet og skal spille hinanden gode i alt, hvad vi laver.
Et mix af opgaver
Klimateamet varetager et bredt spænd af opgaver, ofte i samarbejde med kollegaer i andre teams og afdelinger. Vores arbejde tager udgangspunkt i kommunens Klimaplan, der indeholder indsatser både inden for CO2-reduktion og inden for klimatilpasning. Implementeringen og arbejdet med klimaplanen er et fælles fokus i klimateamet. Du kan læse mere om vores klimaplan her: www.odsherred.dk/klimaplan
Lokal inddragelse og engagering af både virksomheder, borgere, foreninger m.fl. samt af kollegaer i de øvrige afdelinger og centre, er et vigtigt fokus i vores tilgang til klimaindsatsen.
Du skal derfor trives med mange forskellige artede opgaver, hvor det meste er nyt, et stort og fagligt bredt netværk og have gode samarbejdsevner.
I klimateamet er det også en fællesopgave løbende at søge projektfinansiering og være med til at sikre fundraising til en del af vores arbejde.
Vores forventninger
Du har en videregående uddannelse og erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men det er ikke et krav.
Det vil derudover være en fordel, hvis du har:
-
Lokalkendskab og netværk
-
Erfaringer eller indsigt i arealplanlægning og -omlægning
-
Interesse og kendskab ift. landbrugsområdet
-
Kompetencer ift. facilitering og involvering
-
Forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
-
Erfaring med EU-projekter eller andre former for eksternt finansierede projekter
I vores arbejde er det vigtigt at have stærke kommunikative kompetencer, kunne udvikle projekter, samt arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer. Derfor lægger vi vægt på at du kan eller har motivation for at udvikle dig inden for nedenstående: - dvs. at du:
-
kan styre processer og projekter, så alle relevante parter bliver inddraget
-
er god til relationer, da vores opgaver bedst bliver løst i dialog med kollegaer og borgere
er nysgerrig og mestrer samarbejde på tværs af organisationen
-
er systematisk tænkende med flair for koordinering og procesoptimering
-
er analytisk, kan arbejde struktureret, skabe overblik og overholde deadlines
-
er ansvarsbevidst, engageret, handlingsorienteret, beslutningsdygtig og initiativrig og kan også bidrage til den strategiske udvikling
Du skal have kørekort til personbil.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og varieret job i et center i løbende udvikling. Der er højt til loftet og kort fra idé til handling. I organisationen vil du møde en kultur, hvor der er mulighed for at tænke nyt og anderledes, og hvor der er faglig sparring og gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. I Center for Erhverv, Teknik og Kultur er vi omkring 75 ansatte. Klimateamet er en del af afdeling for Natur og Miljø, der også består af et miljø-, vand- og naturteam. Vi har fokus på samarbejde og sparring, og du vil også have mulighed for at kunne bidrage til andre fagområder, der måtte have din interesse. Dine nærmeste kollegaer har været ansat i henholdsvis 4½ og 2 år, og I vil skulle have et meget tæt samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling, som udgangspunkt 37 timer om ugen og med tiltrædelse hurtigst muligt, men seneste d. 1. april 2025.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området og erfaring.
Odsherred kommune har fleksibel arbejdstid, hvor du kan vælge at lægge dine arbejdstimer, så du kan holde fri om fredagen. Derudover er der gode muligheder for at arbejde hjemmefra et par dage om ugen. Din arbejdsadresse vil være Nyvej 22, 4673 Højby på Odsherred Kommunes Rådhus.
Det er en del af Odsherred Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldigheden og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar 2025 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 8
Send din ansøgning og CV elektronisk via kommunens hjemmeside
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Natur og Miljø, Else Andersen: eland@odsherred.dk / 20 27 93 32 eller klimakoordinator Nina Bruus Nielsen: nibni@odsherred.dk / 20 67 06 19
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Nykøbing Sj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c47c1675-57d6-4d36-a96a-1cad7383b931