Byggesagsbehandler til Center Erhverv, Teknik og Kultur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

I Odsherred er der gang i byggeriet og tilgangen af byggesager er stor. Brænder du for at finde de bedst mulige løsninger, som kan tilgodese vores borgere, sommerhusejere og virksomheders behov inden for byggesagsområdet. Hvis du har mod på at være med til at løfte opgaver sammen med os, så er det dig, som vi sørger. Afdelingen Byggesag og Journal hører under Center for Erhverv, Teknik og Kultur. I afdelingen er vi lige nu 23 medarbejdere, vi repræsenterer fagligheder som bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører, teknikere og administrative medarbejdere. Vi brænder for at hjælpe byggedrømme på vej, hvilket vi gør i fællesskab med vores borgere og ansøgere ved at være nysgerrige og bringe vores faglighed i spil.

Dit job

Vi søger en byggesagsbehandler, der kan understøtte de daglige opgaver i Byggesag. Her skal du, i tæt samarbejde med dine kollegaer, bidrage til at løse opgaver der sikrer en god sammenhæng og orden. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Byggesagssagsbehandling af enfamilie- sommerhuse og sekundærbyggeri, herunder straks-sagsbehandling.
  • Byggesagsbehandling af helhedsvurderinger, dispensationsbehandlinger og lovliggørelsessager.

Om dig

Vi forestiller os, at du har følgende:

Faglige kompetencer

  • Du har formentlig en uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør, tekniker eller anden relevant uddannelse.
  • Om du er nyuddannet eller har erfaring med byggesagsbehandling er underordnet, du skal dog trives med at myndighedsbehandle i bred forstand – fra forhåndsdialog, ansøgning, afgørelse og til ibrugtagning.
  • Vi har hele tiden fokus på at styrke samarbejdet mellem de faglige områder i hele Center for Erhverv, Teknik og Kultur. Det er derfor også vigtigt, at du både er fagligt dygtig og har gode samarbejdsevner.
  • Du er i besiddelse af en veludviklet forståelse for sagsflow og kan tænke i helheder – og du har blik for, hvilke fagligheder der skal i spil ift. smidig proces i sagsbehandlingsprocessen.
  • Forståelse af og interesse for at arbejde i en politisk organisation er en fordel.
  • Da vi jævnligt møder borgerne, hvor de er, er det vigtigt, at du har kørekort til bil.

Personlige kompetencer

  • Du er dedikeret til arbejdsopgaverne og skal kunne sætte borgerne i centrum, vi er til for dem. Derfor er nysgerrighed og kommunikative kompetencer en nødvendighed.
  • Det er en selvfølge, at du kan tage initiativ til og er tilpas med at tage telefonen og kontakte borgere og ansøgere for at undersøge og/eller vejlede i forbindelse med ansøgninger og forespørgsler.
  • Du har overblik og kan prioritere, fokusere og levere, samtidig er du mere teamplayer end individualist. Vi tror nemlig på, at når vi forpligter os til fællesskabet, internt som eksternt, så kan vi udrette meget mere sammen.
  • Du forstår betydningen af - og kan bidrage konstruktivt til - et godt arbejdsmiljø, en fælles kultur og et stærkt fagligt miljø.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job i et uformelt miljø med engagerede kolleger.
  • Gode sparringsmuligheder med leder og kolleger.
  • Et fleksibelt arbejdsliv tilpasset dine og vores behov, der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Vi har i Odsherred Kommune arbejdstidsaftale om fleksibel arbejdstid, så du kan holde fri om fredagen. Du kan læse mere om aftalen her: https://odsherred.dk/da/se-mere-om-kommunen/karriere-i-odsherred-kommune/fleksibel-arbejdstid-i-odsherred-kommune/
  • Mulighed for at du kan udvikle dig og være med til at sætte retning for udviklingen i afdelingen.
  • Arbejde i en organisation, hvor der er højt til loftet og kort vej til beslutningerne.
  • Fuldtidsstilling som ønskes besat snarest muligt. Ansættelse er på Rådhuset, hvor der ud over kantine og kaffe i automaten også er personaleforening, kunstforening, motionsklub, feriefond, røgfri arbejdstid m.m.
  • Godt humør og dejligt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse ønskes pr. 1. januar 2024.
  • Arbejdsplads er på Nyvej 22, 4573 Højby.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Jobsøgning sker elektronisk via kommunens hjemmeside: https://www.odsherred.dk/job/ledige-job.

Send din ansøgning og dit CV, øvrige dokumenter, som eksamensbeviser eller lignende, behøver du først medbringe til en eventuel ansættelsessamtale.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 22. november 2023 på Rådhuset, Nyvej 22, 4573 Højby.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder Jørgen Rasmussen på 2119 1968 eller mail: jokra@odsherred.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934654

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet