BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erfaren og dedikeret data- og analysekonsulent, som skal medvirke til, at vi skaber værdi i centret og for vores kerneopgave. Vi ønsker at omstille os til at blive en mere datadrevet organisation for at imødekomme de stigende krav til datahåndtering og analyse på social og arbejdsmarkedsområdet. Din opgave vil i høj grad blive at omdanne data til ledelsesinformation og styringsværktøjer.
Organisatorisk vil du blive en del af Social og Arbejdsmarkedssekretariatet, placeret i team Drift og Kvalitetssikring med fire medarbejdere. Du vil desuden blive en del af et nyetableret community i kommunen, så du vil få et tæt samarbejde med analysefolk fra andre områder samt det centrale datateam.
Om os
I Center for Social og Arbejdsmarked samarbejder vi uformelt på tværs af roller og fagligheder. Vi lægger stor vægt på, at vores samarbejde foregår på en ligefrem, engageret og rummelig måde, således, at vi kan levere service af høj kvalitet til borgere, politikere, kollegaer m.fl. Vi arbejder i en meget datadrevet styringsramme og ser det som en meget central del af vores opgave, at formå at afdække og beskrive sammenhængene mellem indsats og effekt.
I Social og Arbejdsmarkedssekretariatet har vi en række forskelligartede opgaver, der venter på dig. Du kommer blandt andet til at skulle løse opgaver indenfor følgende områder:
- Udarbejde LIS-materiale
- Styring af Arbejdsmarkedsområdet for udarbejdelse af dashboards og arbejdslister i bl.a. Fasit
- FLIS-dataansvarlig for DREAM, KY, Ydelsesrefusion og DFDG
- Koordination af tilsyn på både social og arbejdsmarkedsområdet
- Dataproduktion, -analyse og -formidling til brug for intern styring
- Samarbejdsrelationer med eksterne dataproducenter som KMD, Kombit, Schultz, Systematic, FLIS m.m.
- Contract management og ansvarlig for tilbudsviften
Du vil få et selvstændigt ansvar og det forventes således, at du selv kan strukturere din tid og hurtigt kan varetage opgaver i forhold til det interne og eksterne samarbejde på de ovenstående områder.
Om dig
Vi søger en person, der formår at agere i feltet mellem faglighed og formidling til en bred gruppe af modtagere. Det forventes, at du er omstillingsparat, når det er nødvendigt, og til tider kan håndtere korte deadlines i en politisk drevet organisation. På det personlige plan lægger vi vægt på, at du er humoristisk, struktureret, samarbejdsorienteret, initiativrig og effektiv.
Herudover forventer vi, at:
- Du har en relevant akademisk baggrund
- Du har erfaring fra en lignende stilling, gerne med kendskab til arbejdsmarkeds- og socialområdet, hvor du har arbejdet med data, analyser og formidling af dette
- Du har erfaring med dataformidlingsværktøjer – gerne PowerBI
- Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Du er nysgerrig på din omverden, også uden for kommunen
- Du initiativrig, selvstændig, fleksibel og tilstrækkelig udadvendt
- Du har kørekort, da sekretariatet har opgaver uden for rådhuset i Højby
Vi tilbyder
Du vil blive en del af en uformel arbejdsplads, som er præget af fællesskabsfølelse og højt humør. Du får en hverdag med gode kollegaer, tæt på den øverste ledelse, politisk bevågenhed, og med mulighed for at præge de aktiviteter og projekter, der kan gøre en forskel.
Du vil få rige udfoldelsesmuligheder både personligt og fagligt, og der vil være stor mulighed for at præge retningen for, hvordan vi skal arbejde med og anvende data.
- Et job, hvor du medvirker til at styrke kvaliteten af kommunens indsats til ledige og udsatte borgere
- Et job, hvor du har mulighed for at arbejde tæt sammen med ledergruppen
- En attraktiv og fleksibel arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
- En udfordrende hverdag i et anerkendende og uformelt miljø
- Et tværfagligt samarbejde og en stor berøringsflade såvel internt som eksternt
- Systematisk introduktion og oplæring
- Et job med faglig sparring samt mulighed for personlig og faglig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Stillingen er på 37 timer om ugen. Forventet tiltrædelse pr. 1. februar 2024.
Odsherred kommune har fleksibel arbejdstid, hvor du kan vælge at lægge dine arbejdstimer, så du kan holde fri om fredagen. Derudover er der gode muligheder for at arbejde hjemme efter aftale og når opgaverne tillader det.
Du kan læse mere om Odsherred Kommune på Odsherred.dk
Det er en del af Odsherred Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldigheden og vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religion, etnisk oprindelse etc. til at søge stillingen.
Praktisk information
Send din ansøgning og dit CV senest d. 8. december 2023 kl. 12.00 via linket på kommunens hjemmeside.
Samtaler afholdes tirsdag d. 12. december. For relevante kandidater vil der afholdes 2. samtale d. 18. december – her vil der være en case.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicolai Windfeld Mathiasen på telefon 4012 8667.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944332