BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fremtidens socialformidler
Kunne du tænke dig at blive en del af en stor og dynamisk organisation hvor tillid og ansvar går hånd i hånd? Så er du måske den kommende elev i Odsherred Kommunes Center for Social og Arbejdsmarked pr. 1. september 2024.
Du får en alsidig uddannelse med speciale i offentlig administration med beskæftigelse som fokus. Uddannelsen er som udgangspunkt 2-årig, hvor du i hele perioden er i praktik i Center for Social og Arbejdsmarked.
Om dig:
Vi lægger vægt på, at du udviser interesse for administrative opgaver, brænder meget for den borgerrettede 1:1 kontakt, og er klar til at tage et medansvar for dit uddannelsesforløb.
Vi ser vores elev som værende nysgerrig og robust og du skal have lyst til den personlige kontakt med borgerne. Du har lyst til at gøre dig umage i samspil med såvel borgere som kollegaer og måske har du endda en drøm om at videreuddanne dig til socialformidler.
Om jobbet:
Du får mulighed for at komme rundt i alle centrets afdelinger, bestående af Social og Arbejdsmarkedssekretariatet, Jobsporet, Uddannelsessporet, Jobrehabiliteringssporet og Myndighed, Handicap og Psykiatri. Her vil du få kompetencer indenfor både det administrative og sagsbehandling med direkte borgerkontakt. Den direkte borgerkontakt består bl.a. af fysiske samtaler med borgere, der er i et forløb, og den efterfølgende administrative sagsbehandling i sagen. Stillingen er målrettet dig, der har lyst til at arbejde tæt på borgerne, og som måske går med en socialformidler i maven.
Du vil ud de administrative opgaver også komme til at samarbejde med virksomheder og borgere i vores målgruppe, som er voksne borgere over 18 år, som kan være alt fra ledig til at have fysiske/og eller psykiske funktionsnedsættelser.
Adgangskrav for at komme i betragtning
For at blive elev, skal du have gennemført EUX Business (kontor) eller HHX. Hvis du har gennemført en HF, HTX eller STX skal denne være suppleret med et 5 ugers EUS grundforløb. Ansøgere over 25 år bedes vedlægge et realkompetencebevis fra en erhvervsskole.
Skoleforløbene foregår på Niels Brock i København, og der er mulighed for at bo på skolehjem i skoleperioderne.
Praktiske oplysninger:
Du kan få flere informationer ved at læse vores elevpolitik på: Bliv elev i Odsherred Kommune
Send en motiveret ansøgning og relevant dokumentation for opfyldelse af adgangskrav via linket "søg stillingen" på kommunens hjemmeside.
Ansættelsessamtaler foregår i uge 22 og 23 2024.
Denne stilling er omfattet af Odsherred Kommunes aftale om fleksibelarbejdstid, som bl.a. betyder, at vi har lukket for offentligheden om fredagen og med øget tilgængelighed de øvrige 4 dage. Du vil (med meget få undtagelser) have mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid på ugens første fire dage.
Odsherred Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035147