Kontorelev til HR, Løn og Personalejura i Odsherred Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lidt om Odsherred Kommune og din afdeling

Du bliver ansat i HR, Løn og Personalejura og er primært kontorelev i Lønafdelingen. Afdelingen hører hjemme i Center for Organisation, som består af ca. 60 medarbejdere, der ud over konsulentydelser inden for HR, løn og personalejura varetager borgmester- og direktionsbetjening, juridisk rådgivning, it-drift, digitalisering, it-sikkerhed, kommunikation, arkivering m.v.

Lønafdelingen sørger bl.a. for at alle medarbejdere i kommunen får korrekt løn efter gældende overenskomster og aftaler. Centeret har mange opgaver med at hjælpe og vejlede kommunens ledere og administrative medarbejdere med, at navigere og fortolke love, regler og aftaler som Forvaltningsloven, bekendtgørelser, overenskomster og arbejdstidsregler, som alle taler ind i ansættelsesvilkårene for kommunens medarbejdere og politikere.

Afdelingen for HR, Løn og Personalejura består af 23 medarbejdere. Heraf 10 medarbejdere i Løn, som du kommer til at arbejde sammen med til daglig. Vi har en uformel omgangstone. Vi har til tider meget travlt, men vi prioriterer hyggeligt samvær, når tiden tillader det. Vi prioriterer en årlig afdelingsdag samt en centerdag med alle vores kollegaer i Center for Organisation.

I den daglige drift af lønopgaverne, arbejder vi som et samlet team, hvor sparring og viden er vigtig for opgaveløsningen som bidrager til kendskab for hele organisationen. I daglig dagen koordinerer vi driftsopgaverne via en digital tavle. Herudover fylder specialistopgaver samt tværgående projekter i afdelingen og med de øvrige kollegaer i kommunen. Alder og erfaring spænder vidt i lønteamet. Vi prioriterer uddannelse og kompetenceudvikling højt, så vi hele tiden er bedst muligt klædt på til de kommunale krav til kompetencer og omstillingsparathed.

Elev i Odsherred Kommune

I Odsherred Kommune er du kontorelev med speciale i offentlig administration i Lønafdelingen hele din praktik. Vi introducerer dig til mange forskellige opgaver, og at du har god tid til at blive fortrolig med opgaverne. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, så du kan arbejde selvstændigt med en bred vifte af områder indenfor løn og personale. Vi er gode til at hjælpe hinanden og du får en praktikvejleder fra afdelingen under hele din uddannelse hos os

Tidligere elever skriver sådan her: Det er godt at være elev 2 år det samme sted, fordi:

  • Du har tid til at sætte dig ind i og fordybe dig i opgaverne, også de lidt mere komplekse.
  • Du bliver rigtig god til at løse de opgaver du beskæftiger dig med, fordi du har tid til at fordybe dig i dem.
  • Du ”når” at arbejde selvstændigt med de opgaver du har lært – det er rart ikke at være en Spørge-Jørgen konstant – det er en stor sejr at kunne arbejde selvstændigt.
  • Du får en bedre forståelse for, hvordan arbejdsgange og processer hænger sammen i den pågældende afdeling. Det er svært at se sammenhænge på korte ophold i forskellige afdelinger.
  • Du lærer dine kollegaer bedre at kende hen over 2 år, og dine kollegaer lærer dig bedre at kende – det skaber tryghed og godt sammenhold.

Alle administrative elever indgår i et elevnetværk, som mødes og netværker på tværs af afdelingerne. Dette giver eleverne en stærk viden om kommunens mange opgaver og områder til uddannelsen. Eleverne spiser ofte også frokost sammen og deltager i kommunens arrangementer.

Opgaver i Lønafdelingen

Dine arbejdsopgaver skal hovedsagelig håndteres via digitale løsninger. I HR, Løn og Personalejura kommer du særligt til at lære at arbejde med følgende systemer:

  • Lønsystemet EG Silkeborg Data, som anvendes til håndtering af vores medarbejderdata og tidssystyring
  • SBSys som er vores ESDH system og som bl.a. indeholder alle vores personalesager
  • Office 365 systemer
  • Schultz som er kommunernes samlede koncept med alle overenskomster og aftaler

Pr. 1. januar 2024 har vi skiftet lønsystem til EG Silkeborg Data, hvilket betyder, at vi i 2024 skal udarbejde nye arbejdsgange, nye digitale løsninger som automatiseringer og robotløsninger. Det bliver du en del af. Vi håber, at du er skrap til og har interesse for det digitale område.

I 2024 skal vi særligt arbejde med

Byrådets og direktionen har besluttet, at kommunens skal arbejde med følgende temaer

  • Rekruttering
  • Fleksibel arbejdstid
  • Flere på fuld tid

HR, Løn og Personalejura støtter organisationen og arbejdsgrupperne i at arbejde med disse temaer på alle niveauer i kommunen i et stærkt tværgående samarbejde. Herudover kommer overenskomstforhandlingerne i 2024 til at fylde i vores arbejdsopgaver.

Åbent hus den 22. februar kl. 16.00-17.30

Du er meget velkommen til Åbent hus den 22.februar 2024. Gå ind ad indgang B til venstre for hovedindgangen. Her finder du mødelokale B1. Her kan du møde Tina, der arbejder i Lønafdelingen og som tidligere har været elev i kommunen.

Det praktiske og adgangskrav

Uddannelsen er som udgangspunkt 2-årig, hvor du i hele perioden er i praktik i Lønafdelingen med ansættelse pr. 1. september 2024.

Adgangskrav for at komme i betragtning som elev er gennemført EUX Business (kontor) eller HHX. Hvis du har gennemført en HF, HTX eller STX skal denne være suppleret med et 5 ugers EUS grundforløb inden uddannelsesstart. Er du over 25 år skal du vedhæfte en realkompetence vurdering fra en erhvervsskole.

Skoleforløbene foregår på Niels Brock i København, og der er mulighed for at bo på skolehjem i skoleperioderne.

Er du nysgerrig? Ring til teamleder for Løn – Kamilla Hartman 22 92 52 91 eller til uddannelseskonsulent Karen Rolsted 20 18 07 39, hvis du vil høre mere. Her kan læse om, at være Elev i Odsherred Kommune og vores elevpolitik.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Fortæl os lidt om, hvorfor du gerne vil være elev i Løn. Vi har også brug for, at du vedhæfter dokumentation for, at du opfylder adgangskravet.

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2024. Ansættelsessamtaler foregår i marts måned i Højby

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet