Vil du være med til at sætte ramme, retning og struktur – med børnene i centrum?
Højby Børnehus søger en nærværende dagtilbudsleder, der vil videreudvikle et stærkt, velfungerende dagtilbud med høj faglighed, fælles retning og plads til lokalt præg. Du træder ind i et hus med engagerede medarbejdere, tæt samspil med forældre og et dagtilbudsområde, der står skulder ved skulder om kvalitet i 0-6-årsområdet.
Vores fælles pædagogiske ståsted
I flere år har vi arbejdet frisættende på dagtilbudsområdet. Det betyder bl.a., at vi:
-
har udviklet vores egen evalueringsmodel, REFLEX, i samarbejde med CEPU,
-
anvender en praksisnær metode – den professionelle læringscirkel (PLC) – som rygrad i arbejdet med de pædagogiske læreplaner,
-
arbejder fælles udviklende på tværs af området, men med plads til at hvert dagtilbud kan sætte sit eget præg,
-
arbejder målrettet med Sprogtrappen, NUSSA og ICDP som en del af den pædagogiske praksis,
-
arbejder med fokuseret vejlederfunktioner lokalt,
Om jobbet
Højby børnehus er et dagtilbud med plads til 15 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn. Højby Børnehus har to huse; et hus med vuggestue og børnehave i et hus og to børnehavegrupper, alt sammen omkranset af en stor og flot fælles legeplads.
Højby børnehus er ét ud af syv dagtilbud i kommunen, der tilbyder mild-specialiseret pladser, hvilket betyder at de er tilført ekstra ressourcer til at skabe inkluderende børnefællesskaber også for børn i udfordringer.
Som Dagtilbudsleder af Højby børnehus, er dit primære fokus den daglige ledelse af medarbejdere og den pædagogiske praksis. Du:
• skaber tydelige mål, rammer og organisering,
• understøtter faglig sparring og involverende processer,
• samarbejder tæt med forældre og forældrebestyrelse, samt øvrige samarbejdspartnere
• indgår aktivt i kommunens lederfællesskab og arbejdsgrupper om fx overgange, børnesyn m.m.
• er med til at sikre sammenhæng og tværfagligt samarbejde i Odsherred Kommunes samlede tilbud i Centeret børn, unge og familier.
Du har særligt fokus på:
• at være synlig og nærværende i hverdagen,
• høj faglighed og systematisk sparring,
• et stærkt, samlet pædagogisk fundament,
• tydelig, åben og anerkendende kommunikation,
• at forankre og videreudvikle Højby Børnehus’ profil i dialog med børn, forældre og medarbejdere,
• nysgerrighed og mod til at afprøve og implementere nye metoder.
Om dig
Du er en samlende leder og naturlig rollemodel. Du:
• leder sikkert i praksis og skaber ro, overblik og struktur,
• inddrager medarbejdere og relevante aktører og står roligt ved beslutninger,
• er generøs med viden og deler gerne,
• bygger stærke relationer til forældre og forældrebestyrelse.
Dine kvalifikationer
• Uddannet pædagog med erfaring fra 0–6-årsområdet.
• Fagligt stærk og nysgerrig på ny viden.
• Ledelseserfaring og vant til tydelig, nær faglig ledelse tæt på praksis.
• Lederuddannelse (fx Diplom i Ledelse) – eller lyst til at påbegynde den.
• Du kan se din ledelse i lyset af Odsherred Kommunes pejlemærker:
Retning og effekt · Faglighed og kvalitet · Mod og nytænkning · Dialog og involvering.
Derfor skal du vælge os
• Et velfungerende dagtilbud med engagerede medarbejdere og et stærkt børneperspektiv.
• En dagtilbudsledergruppe, der er dygtig, hjælpsom og står stærkt sammen.
• Et centerfællesskab (Børn, Unge og Familier) med tværfagligt samarbejde, fælles mindset og ambitioner for tidlig indsats.
• En frisættende ramme, hvor REFLEX, PLC, Sprogtrappen, NUSSA og ICDP giver retning – og hvor der er plads til at sætte dit aftryk.
Løn og ansættelse
• Fuldtidsstilling. Man ansættes på BUPL lederoverenskomst og forhåndsaftalen.
• Forventet tiltrædelse: 1.3.2026 eller snarest derefter.
• Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Ansættelsesproces
• Ansøgningsfrist: 09. januar 2026
• Første samtalerunde: 16. januar 2026
• Anden samtalerunde: 20. januar 2026
• Reference indhentes efter aftale for kandidater, der går videre til 2. samtale.
• Ansættelsesudvalg: Afdelingsleder for Dagtilbud og Børnesundhed Anne-Marie Vestrup, TR, Forældrebestyrelsesformand og en dagtilbudsleder.
Vil du vide mere?
Kontakt Anne-Marie Vestrup på 20118932 eller amave@odsherred.dk.
Ansøgning
Klik på ”Søg stillingen” nedenfor for at sende din ansøgning. Felter markeret med * skal udfyldes, og du kan vedhæfte bilag. Din ansøgning er modtaget, når du har modtaget kvittering pr. e-mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cfe88920-8835-4edd-a791-c3803205dd69