BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en ægte natteravn som arbejder bedst når mørket falder på? Trives du i et miljø med høj faglighed og intensitet? Er du god til at skabe overblik, og har du en professionel holdning til at udvikle en nuanceret og alsidig sygepleje? Så er det dig vi står og mangler som nattevagt til Lynghuset.
Lynghuset er beliggende i Højby i Odsherred kommune; og har speciale i palliation samt en stor og alsidig sygeplejefaglig viden. Vi har 12 midlertidige pladser; heraf er 2 pladser til aflastning og de øvrige 10 pladser er til palliativ behandling.
Hos os er nænsomhed, omsorg og faglig viden/behandling omdrejningspunktet. Vi tilbyder tidsbegrænset ophold til borgere som er svært syge; og er dermed et kvalificeret alternativ til sygehusindlæggelse og/eller tidlig udskrivelse.
Vi har en meget stabil og fleksibel medarbejdergruppe, som er kendt for høj faglighed og som består af SSA'ere og sygeplejersker. Der er sygeplejersker hele døgnet, og Lynghuset kan modtage borgere indenfor alle døgnets 24 timer.
Som nattevagt hos os, bliver du altså en del af et stærkt og stabilt team, der består af sygeplejersker, ssa og ssh. Der er 4 nattevagter på hele matriklen, der består af plejecenter Solvognen, rehabiliteringsafsnit Sejrsbo og Lynghuset. I Lynghuset er du på arbejde sammen med en anden kollega; men alle nattevagter hjælper gerne hinanden på tværs.
Det er vigtigt for os at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent og har autorisation.
- Har fokus på patienter og pårørende
- Har en bred alsidig praktisk erfaring
- Gerne har kendskab til palliation og rehabilitering
- Kan handle fagligt i pressede situationer
- Har gennemslagskraft- og hviler I dig selv
- Kan udvise ansvarlighed og engagement
- Har evne til at arbejde selvstændigt
- Har empati og udviser fleksibilitet
- Er rutineret i elektronisk dokumentation, da dokumentation er et vigtigt redskab
Vi kan tilbyde dig:
- Et spændende job med stor selvstændighed og faglig sparring
- Komplekse sygeplejeopgaver
- Dygtige kolleger der sætter faglighed, humor og kollegialt sammenhold højt
- En grundig introduktion tilpasset dit niveau
- Løbende kompetenceudvikling
Ansøgningsfrist d. 5. oktober 2023 kl. 12.00
Samtaler afholdes fredag 13. oktober fra kl. 10.00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelsen skal der foreligge tilfredsstillende straffeattest.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, så send den allerede i dag.
Ved spørgsmål kontakt Lynghuset 59665219 eller Centerleder Kristine Kahr på telefon 21191958.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911956