BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rusmiddelteamet Odsherred søger faglig dygtig Rusmiddelbehandler
Rusmiddelteamet er Odsherred kommunes tilbud til borgere med stof- og/eller alkoholmisbrug.
Vi er et ambulant tilbud, og teamet består af 10 erfarne og engagerede medarbejdere.
Teamet tilbyder medicinsk behandling, individuelle samtaleforløb, netværkssamtaler, NADA, og efterbehandling og social netværksdannelse i værestedet Vendepunktet.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag i dag- tiden. Dog skal man være indstillet på, at der i perioder kan forekomme forskudte vagter frem til kl 20.00 for at imødegå behov i borgergruppen, og hvis der i perioder afvikles gruppeforløb.
Stillingen er i Voksenteamet, hvilke vil sige primær kontakt med borgere fra 25 år og op.
Der vil være tale om både borgere med alkohol- og stofproblemer, og disses pårørende.
Du skal kunne se dig selv i en behandlerrolle, hvor du arbejder sammen med borgerne i individuelle, udviklende behandlingsforløb, der baserer sig på en grundig udredning og en behandlingsplan med aftalte mål.
Behandlingsarbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem teamets andre behandlere, teamets læger, og det sundhedsfaglige team – og ikke mindst, forskellige relevante samarbejdspartnere.
Da borgernes problemstillinger ofte er komplekse fordre arbejdet en god faglig og personlig ballast, et favnende sind og et rummeligt hjerte, og ikke mindst troen på, at man som medarbejder kan være med til at gøre en forskel.
Vi regner med:
At du er uddannet inden for det social- eller sundhedsfaglige felt – meget gerne med en terapeutisk efteruddannelse.
At du har en bred livs- og arbejdserfaring, og at du har god viden inden for relevante områder som fx rusmiddelbehandling og psykiatri.
At du trives med, at dine arbejdsdage er vidt forskellige og ofte uforudsigelige, og der derfor kræves stor omstillingsparthed.
At du er energisk, engageret og god til at finde alternative tilgange til den vigtige relations opbygning.
At du har situationsfornemmelse og har en ydmyg tilgang til andre mennesker og deres netværk.
At du tænker helhedsorienteret og tværgående i opgaveløsningen.
At du er god til at finde veje ind i et godt og konstruktivt samarbejde.
At du kan arbejde selvstændigt og er god til at strukturere din tid.
At du kan håndtere, og se værdien i god dokumentation.
At du har kørekort.
Til gengæld for alt dette får du:
Mulighed for at møde en masse motiverede borgere, og støtte dem videre i deres proces.
Kvalificeret faglig sparring med et yderst velfungerende team.
Kollegaer hvis hjerter banker for at give målgruppen en god hjælp videre.
Kollegaer som har en høj og bred faglighed, og som finder det vigtigt at vedligeholde denne.
Kollegaer som er kreative og ydmyge i deres tilgange til andre mennesker.
Kollegaer, som har det både sjovt og arbejdsomt sammen.
Løbende efteruddannelse og ekstern supervision.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Lone Naundrup Nielsen på 20 18 06 42.
Ansøgningsfrist onsdag d. 20.08.23.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag 30.08.23.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler med de faglige organisationer.
Forventet ansættelsesstart 01.10.2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/157542&linkref=125570&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883632