BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Musik og dansklærer søges til Højby Skole
Grib chancen for at blive lærer på vores skønne skole.
Vi søger en relations-kompetent uddannet lærer med faglige forudsætninger, lyst, energi og personligt overskud til at arbejde på Højby Skole. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2023.
Hvem er vi?
Højby Skole er almen folkeskole i skønne Højby, Odsherred kommune.
Vi har et støt stigende elevantal, p.t. 312 dejlige børn og unge. Vi nyder stor opbakning fra elever, deres forældre og fra lokalsamfundet.
Vi er en dynamisk og traditionsrig arbejdsplads, hvor godt humør, udvikling, ansvar, høj arbejdsmoral, medindflydelse og god professionel kapital er nøgleord.
Beliggende i det skønne Odsherred, med kort afstand til både skov og strand, idrætshal og motionscenter. Togdrift fra Holbæk og bus lige uden for døren.
Vi har fantastiske udefaciliteter med skolehave, skaterbane, diverse bold/multibaner m.m.
Skoleudvikling i det nye skoleår
I Odsherred Kommune arbejder vi med Professionel kapital – styrkelse af folkeskolens arbejde med kerneopgaven i samarbejde med DLF. Derudover er der en kommunalt fokus på at styrke et sammenhængende, helhedsorienteret og forskningsforankret arbejde med såvel det talte som det skrevne sprog hos børn og unge i alderen 0-18 år.
På Højby Skole har vi derudover fokus på at blive certificeret som Unicef rettighedsskole, hvilket vi påbegynder i det kommende skoleår.
Så er vi en skole hvor It og teknologiforståelse er en integreret del af alle elevers hverdag og som bliver brugt aktivt i vores undervisning. Vi har samarbejde med flere aktører bl.a. Aalborg universitet om programmering og udvikling af teknologiforståelse.
Vi ønsker, at du som vores kommende kollega
- Er uddannet lærer med et eller flere linjefag indenfor Dansk, Musik og evt. madkundskab og tysk
- Er positivt indstillet over for og har erfaring med at arbejde på tværs af faggrænser.
- Indgår naturligt i værdiskabende relationer med både elever, forældre, kolleger og ledelse.
- Er engageret, struktureret, ansvarlig og mødestabil.
- Brænder for at bidrage til en i forvejen fantastisk folkeskole.
- Er positiv, ambitiøs, nærværende, engageret, har et godt humør og aktivt kan bidrage til vores gode personalefællesskab.
- Har it-færdigheder som kan bringes i spil, i forhold til Teams, Google, Aula og brugen af digitale arbejdsredskaber såsom ipads m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse i Odsherred kommune indhentes børne- og straffeattest.
Du kan læse mere om skolen på hjemmesiden https://hoejbyskole-odsherred.aula.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/149220&linkref=109360&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838819