BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialrådgiver/ socialformidler til Specialteamet i Familieafdelingen i Odsherred Kommune
Pr. 1. august 2023 – 30 timer
Vil du være med til at skabe gode løsninger for familier som har et barn med nedsat funktionsevne? Har du lyst til at samarbejde med specialskoler, daginstitutioner, sygehuse, aflastnings- og anbringelsessteder og alle de andre som er omkring familierne? Trives du i et lille fagteam, med høj grad af samarbejde om både borgerbetjening og løbende tilpasning af arbejdsgange?
Odsherred Kommune søger en ny, dedikeret og faglig stærk sagsbehandler, der sammen med teamet vil være med til at skabe de bedste muligheder for børn med nedsat funktionsevne og deres familier.
Dine arbejdsopgaverne:
- Give råd og vejledning indenfor det specialiserede børneområde efter SEL § 11
- Sagsbehandling i henhold til servicelovens bestemmelser om børn og unge med funktionsnedsættelser, herunder behandle ansøgninger om handicapkompenserende ydelser; merudgifter efter SEL § 41, tabt arbejdsfortjeneste efter SEL § 42, personlig hjælp og pleje samt afløsning eller aflastning efter SEL § 44 jf. 83, 84 og 86 samt ledsagerordning efter SEL § 45 m.v. Der benyttes børnehandicapudredning.
- Tæt samarbejde med specialskoler og specialinstitutioner
- Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og iværksættelse af foranstaltninger efter SEL § 52, stk. 3.
- Opfølgning på bevillinger og foranstaltninger
Hos os får du:
- Et tæt arbejdsfællesskab med fagligt dygtige kollegaer, der hjælper hinanden.
- Mulighed for at bringe din faglighed i spil og gøre en vigtig forskel for børn med handicap og deres familier
- En arbejdsplads præget af tværfagligt samarbejde med fokus på løsninger og muligheder
- En arbejdsplads med fokus på tydelige arbejdsgange, hjælpevejledninger og skabelonsystemer, som letter det daglige administrative arbejde, og hvor du har mulighed for at bidrage hertil
- Et socialfagligt samarbejde i teamet, med teamleder. Det betyder helt konkret, at du ikke står alene med selve sagsbehandlingsarbejdet, men vil få tæt og relevant teamsparring samt deltagelse i gruppesupervision
- Fleksibel arbejdsuge
- Eget kontor
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Har interesse og erfaring indenfor det specialiserede børneområde.
- Du kan arbejde tværfagligt, sammenhængende og helhedsorienteret med interne og eksterne samarbejdspartnere og du har flair for at arbejde i en politisk styret organisation
- Har lyst til ”nørderi” i forhold til de handicapkompenserende ydelser
- Nytænke og udvikle egne og teamets faglige kompetencer
- Refleksivt kan benytte faglige metoder og tilgange såsom ICS
- Arbejder systematisk og effektivt i din sagsbehandling (kendskab til fagsystemet DUBU er en stor fordel)
- Har en positiv livsindstilling og gerne en god portion humor
- Ved, at administrativt arbejde er en stor del af jobbet – og trives med det.
- Har kørekort
Om Familieafdelingen:
Familieafdelingen er en del af Center for Børn, Unge og Familier. Vi arbejder tværfagligt og har fokus på at styrke det forebyggende arbejde gennem et tættere samspil mellem de forskellige fagpersoner og afdelinger.
Familieafdelingen består af 3 myndighedsteams Børne-, Unge- og specialteamet. Familieplejekonsulentteam, internt støtte- og behandlerteam og et administrativt team. Døgninstitutionen Nordstjernen er også en del af Familieafdelingen.
Familieafdelingen har til huse i administrationsbygningen i Nykøbing Sjælland – ca. 20 min. kørsel fra Holbæk.
Øvrige oplysninger:
Aflønning efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Ansøgningsfrist: onsdag den 21. juni 2023
Ansættelsessamtaler: tirsdag den 27. juni 2023
Tiltrædelsesdato: 1. august 2023 eller snarest muligt herefter
Vil du vide mere om stillingen:
Er du velkommen til at rette henvendelse til; socialrådgiver Maria Andersen mail marka@odsherred.dk eller tlf. 59666521 eller Teamleder Annette Nellemann på mail anhne@odsherred.dk eller tlf. 59666480
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/150967&linkref=112811&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846749