BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en ægte natteravn, der trives bedst når mørket falder på? Brænder du for en arbejdsdag fyldt med høj faglighed og intensitet? Har du evnen til at skabe overblik, samt en professionel tilgang til at udvikle en nuanceret og alsidig sygepleje? Så er du måske den, vi søger som nattevagt til Lynghuset.
Vi har en spændende stilling ledig som sygeplejerske med start den 1. maj eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer, eller efter aftale med vagter hver anden weekend.
Lynghuset er et anerkendt sygepleje- og akutafsnit, placeret i smukke omgivelser i Højby Sjælland, med speciale i palliation. Vi tilbyder tidsbegrænsede ophold til borgere som et kvalificeret alternativ til sygehusindlæggelse eller i forbindelse med tidlig udskrivelse.
Som nattevagt vil du blive en integreret del af et stærkt team bestående af sygeplejersker, SSA'er og SSH'er. Vi har 4 nattevagter på hele matriklen, der omfatter plejecenteret Solvognen, Rehabiliteringsafsnittet Sejrsbo og Lynghuset. Der er en fast medarbejder på hvert afsnit og en springer, der hjælper på tværs. Udover dette hjælper alle hinanden på tværs i huset.
Det er afgørende for os, at du:
- Har fokus på patienter og pårørende.
- Besidder en bred, alsidig praktisk erfaring.
- Gerne har kendskab til palliation.
- Handler fagligt i pressede situationer.
- Har gennemslagskraft og hviler i dig selv.
- Udviser ansvarlighed og engagement.
- Har evnen til at arbejde selvstændigt.
- Er empatisk og fleksibel.
Vi kan tilbyde dig:
- Et spændende job med stor selvstændighed og faglig sparring.
- Komplekse sygeplejeopgaver.
- Dygtige kolleger, der vægter faglighed, humor og kollegialt sammenhold højt.
- En grundig introduktion tilpasset dit niveau.
- Løbende kompetenceudvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ved ansættelsen kræves der en tilfredsstillende straffeattest. Samtaler vil blive afholdt den 17. april 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Send den allerede i dag!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019061