Sygeplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du som Sygeplejerske med specialviden om diabetes hos børn og unge med på en uges Diabetescamp?

Vil du være med til at kæmpe for at gøre livet med diabetes bedre og ultimativt komme diabetes til livs? Og vil du med som sygeplejerske på Sportscamp for at skabe tryghed og livskvalitet for børn og unge med diabetes? Vil du sammen med os i Diabetesforeningen, kæmpe diabeteskampen på vegne af de mere end 350.000 danskere, der i dag har diabetes?

Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer tæt på børn med diabetes. Rema 1000’s Sportscamp og Diabetesforeningen er gået sammen om at skabe en DiabetesCamp, som skal give børn og unge med diabetes en mulighed for at være sammen med ligestillede i en hel uge.

På DiabetesCamp hjælper vi bl.a. de unge med at tackle det at gå til sport, deres diabetesudstyr, deres blodsukkerregulering og -monitorering og meget andet.  Vi giver dem vejledning og hjælp og dermed hjælper vi såvel dem som deres forældre med at få skabt en tryg hverdag.

Om dagen laver du aktiviteter sammen med de unge og andre instruktører. Om natten står du til rådighed, hvis der skulle opstå behov herfor.

Om os I Diabetesforeningen kæmper vi for at komme diabetes til livs. At opdage sygdommen i tide, forebygge at den udvikler sig, og hver evig eneste dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Vi samles om vores fælles mål: At vores børn og kommende generationer ikke skal kæmpe med en livsomvæltende, livstruende og stigmatiserende sygdom. Og vi vil knække den opadgående kurve for sundhedsudgifter til diabetes, der hver dag koster samfundet 90 mio. kr.!

Om stillingen Du ansættes med ansættelseskontrakt og sammen aftaler vi fra år til år, hvorvidt du kan deltage på kurset i uge 26.  Denne aftale verificeres årligt af en skriftlig samarbejdsaftale. Lønnen fastsættes i overensstemmelse med DSR/DA-aftalen. Kursus afholdes i uge 26 - 2023 på Idrætsefterskolen Klintsøgaard, 4500 Nykøbing Sjælland.

Børneattest indhentes ved ansættelse og fornys hvert andet år for alle kursusansatte, som medvirker på foreningens kurser for børn under 15 år.

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske og arbejder til dagligt med børn og unge, der har diabetes, og du har derigennem oparbejdet en faglig specialviden omkring diabetes hos børn og unge. Vi forventer, at du lægger vægt på samarbejde, fleksibilitet og god kommunikation, og kan indgå på kurset i dialog med det øvrige kursusteam bestående af kursusleder og instruktører.

Det praktiske

Du kan læse mere om Diabetescamp her og du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos diabetessygeplejerske Lene Kølle Jørgensen på mail lkj@diabetes.dk

Der er ansøgningsfrist den 31. maj 2023, men vi indkalder løbende til samtaler, så vent endelig ikke for længe.

Du kan læse mere om Diabetesforeningen på www.diabetes.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Diabetesforeningen, Stationsparken, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/wypqcu/diabetesforeningen/ytqgw4/sygeplejerske

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet