BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med byplanlægningens mange facetter i en dynamisk landkommune? Og vil du indgå i et stærk fagligt team? – så er du måske vores nye kollega.
I Odsherred Kommune går vi forrest. Vi er en progressiv og nytænkende arbejdsplads, der gør en forskel for dem, det handler om; vores borgere, landliggere, virksomheder og foreninger.
Og det går heldigvis godt i Odsherred, hvor vi i disse år tager ansvar for egen udvikling af det gode liv med udgangspunkt i vores natur- og kulturarv og de globale udfordringer. Det kan især mærkes på behovet for at få udarbejdet lokalplaner, så nye bolig- og erhvervsområder kan bidrage til kommunens udvikling. Derudover har vi en række projekter i gang, herunder to byfornyelser, samt en bosætningsstrategi og boligpolitik.
God arkitektur på alle skalaer er en vigtig del af den politiske ambition og Odsherred Kommune har netop vedtaget sin første arkitekturpolitik. Arbejdet med at få denne til at leve, både ude hos kommunens borgere og virksomheder, men også i den kommunale praksis, er i fuld sving og skal ske gennem dialog, hvor både arkitektur og funktionalitet er i højsædet.
Derfor har vi brug for dig som vores nye kollega i vores ambitiøse og fagligt stærke planafdeling – hvor vi nu udvider med to ekstra fuldtidsstillinger. Derudover skal vi genbesætte en stilling efter at vores kollega efter 9 år har valgt at søge nye udfordringer.
Hvem er vi?
Afdeling for Plan og Boligudvikling er en del af Center for Erhverv, Teknik og Kultur. Vi er en skøn blanding af erfarne kræfter og nye ansigter, som er kommet til de sidste par år. Fagligheden og engagementet er højt og vi skaber en afdeling hvor trivsel og opgaveløsning hænger sammen. Vi arbejder tillidsbaseret og vi synes, at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde.
Afdelingens opgaveportefølje spænder bredt fra kommuneplanlægning og strategisk byudvikling til helhedsplaner og masterplaner. Lokalplanlægning er en del af vores kerneydelser og hos os får du mulighed for at følge lokalplanprocessen helt fra de indledende strategiske overvejelser, politiske visioner, dialog med beboere, naboer, bygherrer og udviklere til at lokalplanen sætter rammerne for det virkelige og bæredygtige liv.
Derudover arbejder vi med udvikling af politikker, herunder bl.a. arkitekturpolitik, bosætningsstrategi og boligpolitik. Ligeledes varetager vi planadministration og administration af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer (SAVE-registrering). Byfornyelse i form af områdefornyelser og bygningsforbedringer er ligeledes vigtige emner. Vi bringer vores faglighed i spil og udfordrer gerne ”vi plejer”. Muligheder og konsekvenser skal være belyst, formidlet og forstået. Det stiller krav om god formidling i øjenhøjde. Men vi ved at vi arbejder i en politisk organisation og respekterer at mange beslutninger ikke er vores – mest af alt giver det energi.
Afdeling for Plan og Boligudvikling består i dag af 5 fastansatte planlæggere samt en specialist i køb og salg af kommunale ejendomme. Derudover har vi to projektmedarbejdere i områdefornyelserne i Vig og Asnæs, en servicemedarbejder samt vores afdelingsleder. Med de nye stillinger bliver vi i alt 12 medarbejdere.
Du vil blive en del af et kompetent fagligt miljø, kendetegnet ved en kollegial, ligefrem og uhøjtidelig omgangstone. Opgaverne løses i dialog med det politiske niveau, og med hurtige beslutningsprocesser.
Vi kan tilbyde dig et spændende arbejdsliv, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring. Vi kan tilbyde dig meningsfulde opgaver, udviklingsmuligheder og masser af ansvar. Der er kort fra nytænkningen til handlingen. Det fortæller vi alt sammen meget mere om til samtalen. Sidst, men ikke mindst, så kommer du ind i en afdeling, hvor vi har det sjovt, vi kan lide at gå på arbejde og hvor ambitionerne er store.
Hvem er du?
Vi søger kollegaer, som er klar på en hverdag med mange bolde i luften, men én bold i hånden ad gangen og som har erfaring indenfor planlægningen, og meget gerne lokalplanlægning. Alle stillingerne er til ansættelse på fuld tid.
Vi lægger vægt på, at du arbejder strategisk og analytisk med blik for både processen og produktet samt er initiativrig og selvstændig, ligesom du har interesse for at samarbejde med alle aktørerne med udgangspunkt i planloven samt vores kommuneplan.
Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt og du fremtræder troværdig og anerkendende, når du indgår i konstruktive dialoger med både udviklere, investorer, borgere og erhvervsliv, der kan have modsatrettede interesser. Det er vigtigt for dig at være en god og ordentlig kollega, der aktivt indgår i forpligtende fællesskaber. Dine sager er også vores sager, så de er godt dokumenterede og kan overtages af andre fagligheder når situationen kræver det.
Vi foretrækker, at du har erfaring fra en kommune på planområdet – alternativt kan en karriere i det private, hvor du f.eks. har arbejdet med planområdet, være en mulighed. Du har politisk tæft, gode kommunikative evner og lyst til at samarbejde med eksterne såvel som interne interessenter.
Vi forventer, at du:
-
-
- Har relevant akademisk uddannelse som fx civilingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, landinspektør, geograf, urban designer eller tilsvarende byplanfaglig uddannelse
- Har solid erfaring med lokalplanarbejde og kan agere med helhedssyn så de forskellige interesser kan varetages ud fra lovgrundlaget og de politiske beslutninger
- Erfaring med borgerinddragelse, og er god i dialogen med bygherrer, konsulenter, borgere og politikere
Vi søger i alt tre medarbejdere, og vi har nedenfor skitseret nogle ønsker til kompetencer som vi gerne vil have repræsenteret i de nye ansættelser. Vi forventer ikke at alle stillinger kan matches 1:1, men vi er fleksible i forhold til at matche stillingernes vinkling med ansøgere.
Stilling 1: By- og områdeudvikling.
Vi søger en medarbejder med erfaring indenfor den kommunale planlægning, herunder lokalplanlægning og rådgivning efter planloven samt med kompetencer indenfor områdefornyelse, byfornyelse og helhedsplaner.
Du vil komme til at understøtte de to områdefornyelser i Vig og Asnæs som er i fuld gang, og have et tæt samarbejde med vores projektmedarbejdere. Du skal have en god forståelse for økonomien i områdefornyelser, og flair for at arbejde med tværfaglige projekter. Du må gerne have erfaring med projektledelse.
Stilling 2: Bygningsbevaring og sommerhusområder
Vi søger en medarbejder som brænder for at sætte fokus på arkitektonisk kvalitet og bygningsbevaring.
Du må meget gerne have en baggrund som bevaringsarkitekt, og vil primært sidde med bevarende lokalplaner for vores kulturmiljøer og sommerhusområder. En del af opgaven vil også være at lave SAVE-registreringer af bevaringsværdige bygninger, så erfaring med SAVE-registreringer vil være en stor fordel.
Samtidigt har vi generelt brug for, at du konkret kan bidrage med arkitektoniske vurderinger af bygherres projektforslag, og at du i det hele taget har en god visuel, rumlig og arkitektonisk forståelse. Som tidligere nævnt vedtager vi i slutning af 2023 en arkitekturpolitik, derfor vil vi have mere fokus på værdien af god arkitektur, arkitektonisk kvalitet og bygningsbevaring. Det bliver dig, der skal stå i spidsen for denne opgave.
Stilling 3: Mobilitets- og Lokalplanlægger
Vi søger en medarbejder med erfaring indenfor lokalplanlægning og mobilitetsplanlægning.
Du må meget gerne have erfaring med den brede mobilitetsplanlægning, som kan sætte det konkrete lokalplanarbejde og kommuneplanlægning ind i en større sammenhængende mobilitetsdagsorden.
Dine arbejdsopgaver vil bestå i udarbejdelse af lokalplaner, samt sparring om lokalplaner og rådgivning efter planloven. Desuden vil du skulle sparre i forhold til mobilitetsplanlægningen og indgå med dette i det strategiske arbejde, herunder i forbindelse med kommuneplanlægningen.
Vi tilbyder:
-
-
- Et fleksibelt arbejdsliv tilpasset dine og vores behov, der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Fleksibel 4-dages arbejdsuge, med fri om fredagen.
- Mulighed for at du kan udvikle dig og være med til at sætte retning for udviklingen i afdelingen.
- Arbejde i en organisation, hvor der er højt til loftet og kort vej til beslutningerne.
- Fuldtidsstilling
Ansættelsesforhold
-
-
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
- Stillingerne ønskes besat senest pr. 1. februar 2024 eller snarest derefter.
- Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Arbejdsadressen er på rådhuset, Nyvej 22, 4573 Højby, ca. 45 minutters kørsel fra Roskilde – mod kørselsretningen og med solen i ryggen. Vi har flere gode kollegaer som pendler fra Københavnsområdet.
Stillingerne er omfattet af Odsherred Kommunes aftale om fleksibel arbejdstid. Den betyder bl.a., at vi har lukket for offentligheden om fredagen – og med øget tilgængelighed de øvrige 4 dage. Der vil være mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening. Du har derfor, sammen med dine kolleger og leder, mulighed for at tilrettelægge din 4-dages arbejdsuge meget fleksibelt.
Du kan læse mere om Odsherred Kommune på www.odsherred.dk.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Benedict Moos på telefon 24 91 96 97 eller byplanlægger Benjamin Bergkvist Kryger på telefon 20 60 95 42.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist og procedure
Send din motiverede ansøgning samt CV elektronisk via kommunens hjemmeside, så vi har den senest den 6. december 2023 klokken 08.00
Øvrige relevante dokumenter, som eksamensbeviser eller lignende, skal du først medbringe ved en eventuel ansættelsessamtale.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. december 2023 og evt. anden samtale den 13. december 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939127