BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Odsherred kommune investerer vi ekstra i beskæftigelsesindsatsen, og derfor har du nu mulighed for at søge en sjælden udbudt stilling som erhvervscoach.
Som erhvervscoach til Jobrehabiliteringssporet vil du indgå i et tværfagligt og innovativt team bestående af andre coaches, virksomhedskonsulenter og ergoterapeuter. Sammen leverer vi en faglig stærk og koordineret indsats i tæt kontakt med jobkonsulenter fra sygedagpenge og jobafklaring, ressourceforløb og indsats samt fleksjobindsatsen.
Formålet med den samlede indsats er at udvikle og støtte vores borgere henimod virksomhedspraktik og lønnede timer med henblik på selvforsørgelse.
Vi har allerede en vifte af muligheder og indsatser, interne såvel som eksterne, som kan understøtte vores borgerne tilbage til beskæftigelse. I denne vifte mangler vi nu en intern erhvervscoach, og det er her, du kommer ind i billedet.
Vi forestiller os, at din vigtigste rolle vil være at skabe en positiv udvikling for borgere, der har oplevet forandringer i livet, og som skal støttes tættere på arbejdsmarkedet. Du skal have lyst til at coache vores borgere mod en ny opfattelse af egne evner og kompetencer, og derigennem arbejde med udvikling af deres arbejdsidentitet.
Du kan se udviklingspotentialet og skabe en positiv forandring i borgeren. Du er typen, som kan se mulighederne på den lange bane, men også det næste konkrete skridt i en handlingsorienteret proces.
Målet med dit arbejde er at sikre, at vores borgere kommer tilbage i ordinær beskæftigelse, som matcher deres kompetencer og arbejdsevne. Det betyder, at du skal kunne stå i krydsfeltet mellem jobformidler, borger og arbejdsgiver. Det kræver en naturlig lyst til at skabe et erhvervsrettet netværk, arbejde tværfagligt og indgå i dialog med arbejdsgivere.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ansøgningsmateriale og kan se arbejdsgivernes perspektiv.
Som erhvervscoach vil du få mulighed for at
- få dit eget coachingforløb med fokus på at skabe en positiv forandring målrettet borgerens vej tilbage på arbejdsmarkedet
- tilrettelægge og løbende tilpasse dit personlige forløb i tæt kontakt med kollegaer og behovet hos vores borgere
- arbejde med udvikling af arbejdsidentitet og kompetencer
- understøtte behovet for udarbejdelse af ansøgningsmateriale
- lave opsøgende virksomhedsarbejde og have løbende dialog med arbejdsgivere
- indgå i et team med fokus på god sagsbehandling og en koordineret indsats
- sikre et højt skriftligt niveau i forhold til journalisering og dokumentation
Din baggrund er ikke afgørende, men det er helt essentielt at du er målrettet, struktureret og opsøgende, og trives med ansvaret for at lykkes med egne opgaver.
Som person er du god til mennesker. Du forstår at skabe en tillidsfuld og personlig kontakt til dem, du arbejder sammen med – borgere såvel som kollegaer.
Vi forventer at du:
- har relevant uddannelse indenfor coaching, psykologi eller udvikling
- har rygsækken fuld af redskaber, som kan styrke borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet
- har erfaring med forandringsprocesser og udvikling af arbejdsidentitet
- er struktureret og kan administrere din egen tid
- er omstillingsparat og kan tilpasse dine arbejdsopgaver til efterspørgslen og borgergruppen
- trives med skriftlighed og kan beskrive og dokumentere
- har gode samarbejdsevner og kan møde både kollegaer og borgere i øjenhøjde
- kender til eller har lyst til at lære den gældende lovgivning inden for området
Vi tilbyder:
- en spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling og indflydelse
- dygtige og engagerede kolleger
- fleksibel arbejdstid tilpasset opgaverne
- en tillidsbaseret ledelsesstil med frihed under ansvar
- en arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, udvikling og inddragelse vægtes højt
Det siger medarbejderne om den nærmeste leder:
”Det er en fornøjelse at arbejde under din ledelse. Din tilgang til at støtte os på arbejdspladsen har gjort en positiv forskel i mit liv.”
Placering
Jobrehabiliteringssporet er placeret på Rådhuset i Højby i gåafstand fra Højby station og tæt på rute 21, der har direkte adgang til og fra Roskilde og København.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge og indgår i lokalaftalen om fleksibel arbejdstid. Det betyder bl.a., at vi har lukket for offentligheden om fredagen, mod øget tilgængelighed de øvrige 4 dage. Du vil med få undtagelser have mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid på ugens første fire dage, eller på 5 dage.
Ansøgning samt CV indsendes via det elektroniske link på kommunens hjemmeside.
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag d. 29. August 2023 med ansættelse 1. oktober 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/155119&linkref=120741&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872528